Kære forældre på Odinskolen
Der vil i foråret 2026 blive afholdt Skolebestyrelsesvalg på alle skoler i Odense, - og således også på Odinskolen.
Valgmøde
Der vil være valgmøde på skolen onsdag d. 15. april 2026 kl. 18.00, hvor interesserede forældre mødes ved skolens kontor. Her vil der være mulighed for at høre mere om bestyrelsesarbejdet, stille spørgsmål og melde sig som kandidat.
Frist for kandidatopstilling
Fristen for kandidatopstilling er fra torsdag d. 16. april til mandag d. 27. april 2026, og sidste frist for aftale om fredsvalg er onsdag d. 29. april 2026.
Kampvalg
Ved kampvalg er fristen for kandidaters aflevering af materiale til udsendelse i forbindelse med valget er mandag d. 4. maj 2026.
Skolebestyrelsen spiller en central rolle i udviklingen af vores skole – blandt andet gennem arbejdet med principper for undervisning, samarbejdet mellem skole og hjem og den overordnede retning for skolens pædagogiske arbejde.
Derfor håber vi, at mange forældre vil engagere sig i processen.
De venligste hilsner
Lars Breinholt Søndergaard,
Skoleleder Odinskolen